Intenst weekendbesøg!

I sidste weekend havde vi Henriks bror Lars på besøg. Han var hernede fra fredag ved frokosttid til søndag tidlig morgen. Så halvanden dags effektiv sightseeing var på programmet – og effektivt, det blev det!

Vores sidste besøg var, som nævnt i et tidligere indlæg, fra Bibi. Hun var utroligt uheldig med vejret, og i løbet af ugen frygtede vi, at historien skulle gentage sig med Lars. Ca. 1½ uge med højt solskin og temperaturer over 25grader så ud til at forsvinde som dug for solen så snart Lars ville ankomme. Men heldigvis ændrede vejrudsigten sig kort tid inden hans ankomst, og weekendens oplevelser kunne gøres om ikke i bragende solskinsvejr, så  i tørvejr. Og det er dog det vigtigste…

Fredag startede vi med at vise vores by frem, og med sommerlige temperaturer viste den sig fra sin bedste side. Der blev spist is og selvfølgelig også gynget på de seriøse gynger..

Is-spisnings- og kaffedrikningstid. Og åbenbart også sjove ansigtudtrykstid...

Der er gang i de gynger...

Herefter tog vi bilen (vi havde endnu engang lejet vores kære Fiat Panda) til Lausanne, hvor vi startede i skoven i den nordlige del af byen. Der er udkigstårn med en flot udsigt over Lausanne, men samtidig også et lidt specielt tårn, da det er bygget helt i træ og har en ekstra overraskelse:

Tårnet med den indbyggede overraskelse - hvad mon det er? Evt. gæt kan skrives i kommentarerne...

Lars på toppen af Lausanne. Det er Henrik der står skjult bagved og giver Lars langt nakkehår og mærkelige buler på venstre side af halsen - ret skal være ret Tine mente han ligner MacGyver en smule på dette billede.

Vi tog en rundtur i Lausanne centrum og spiste en god burger på et hyggeligt sted midt i byen. Fredag var jo startskuddet til VM i fodbold, så der var god stemning i byen. Vi havde hørt der var opsat storskærm ved havnen, så vi tog ned og så lidt bold, men fandt hurtigt ud af at sætte os over det kendte creperie ved søbredden. Det er ikke første gang vi spiser her, og bestemt heller ikke sidste!

God stemning, god øl og god burger = god aften

Lars og Tine til fodbold - kunne have været sjovt at være her da Schweiz slog Spanien et par dage efter Lars' hjemrejse...

Lørdag stod vi tidligt op – Lars skulle godt nok vækkes, da han sov over vores aftalte morgenmadstidspunkt, men det er så også første gang i ca. 4 år at han har sovet så længe og uden opvågninger. Så vi lod ham sove så længe som muligt. Efter morgenmaden var der mange ting planlagt – desværre så vejret ikke helt ud til at følge vejrudsigten, da der var mange tunge skyer. Men vi tog afsted mod gletsjeren, som ligger i 3000m højde og hvor Henrik tidligere har stået på ski med Kristian og Jeff. Man kan stå på ski hele året deroppe, men idag var pointen nu mere at få en flot udsigt og så gå en tur med snesko i den evige sne. Men jo tættere vi kom på kabelkabinen, jo mere skyet blev det. Til sidst kørte vi uden særlig mange meters sigtbarhed og var i tvivl om det mon overhovedet var værd at tage derop. Men vi valgte at prøve lykken og tog kabinen med plads til 125 personer helt alene. Det er anden gang ud af to mulige det er sket for Henrik – tror ikke de kan køre med de helt store overskud…

Os tre i en kabine til 125 personer - ved godt det er sådan lidt blæragtigt at leje kabinen, men lønnen som deltidsarbejdende fysioterapeuter sætter ingen grænser

Tine nyder udsigten. Der var så skyet at der kom sky ind i kabinen og gjorde den modsatte side lettere sløret - ja skyet om man vil!!!

Vi kom op på glestjeren og opdagede to ting:

1. Der var stadig skyet, men det var nu væsentligt mere letskyet og den blå himmel tittede sporadisk frem.

2. En gletsjer der ligger i 3000m højde med evig sne og uden sol er KOLD. Og vi havde på mærkværdig vis ikke tænkt på at tage handsker og hue med…. Hmm ikke videre smart. Logik for mange måske, men åbenbart ikke for os idag.

Vi droppede at hoppe i sneskoene, da vi desværre måtte indse at naturen ikke delte flotte udsigter ud idag. Vi kunne se skyerne hvirvle omkring os og den blå himmel lå ikke mere end et par hundrede meter over os. Så 3000m var ikke nok idag…

Ahh det er dejlig varmt...

I stedet tog Henrik og Lars en søskendekonkurrence på verdens højest beliggende rustjebane. Vinderen behøver vi ikke komme nærmere ind på her i bloggen – han må lave sin egen blog , hvis det skal nævnes Men skægt var det – og en lille smule mærkeligt at der var fine sikkerhedsnet mange steder, men ikke i svingene hvor man var 10m fra en frit fald på flere hundrede meter. Den slags giver lidt øget spænding.

Verdens højest beliggende rustjebane - topfart på ca. 60km/t !

Søskendekonkurrence. Lars kørte med sjældent set dødsforagt, men det er også fordi han kører Volvo til daglig. Det er jo en pansret mandskabsvogn!

Vi tog lige ned i sneen for at se om det var muligt bare at gå lidt rundt i gummisko – det var det ikke. Nu tænker I måske – “kun gummisko og ingen handsker og hue. De har ikke tænkt sig grundigt om de tre”. Nej måske var vi ikke de mest rutinerede bjerggeder på bjerget, men dog mere end den busfuld indiske turister der troppede op iført små trøjer, tørklæde og klipklappere!!! I sneen i 3000m højde!! Og selvfølgelig skulle de da lige prøve at kælke, selv om de små børn så ud som om de meget gerne ville teleporteres tilbage til den indiske varme lige nu og her… En smule tosset.

Lars og Tine foran Mor-Inder, der som den mest fornuftige (ellers største frossenpind) havde valgt at tage hue på samt sokker i klipklapperne...

Nede igen var vejret ikke blevet bedre, og vi droppede vores plan om at tage til osteriget Gruyere. I stedet kørte vi tilbage til Genevesøen og Montreux, som altid er et besøg værd.

Montreux er hjemsted for 5 5-stjernede og 11 4-stjernede hoteller samt 20 restauranter i Michelin Guiden  (heriblandt én 3-stjernet). Meget godt klaret af en by med 23.000 indbyggere… Vi nøjedes dog med en kop kaffe og en kage på et af de store hoteller med udsigt over søen – vi var her jo kun om eftermiddagen

Ja ja lidt luksusdyr er vi nok...

Flot og mondæn, det er Montreux. Men heldigvis har den også formået at bibeholde en hyggelig atmosfære og ikke drukne i dyre biler og luksushoteller. Fx afholdes de to første uger af juli verdens største jazzfestival, som vi nok skal komme med et indlæg om. Vi er ikke de store jazz-lyttere, men der er også meget andet. Og gratiskoncerter på bredden af Geneve-søen kan altså lige gå – om det så er jazz eller ej

Den hyggelige strandpromenade

Tjoee, hvorfor ikke... Kan godt mærke det har været en hård vinter og et koldt forår i DK , hvis en tur i vandet trak en dag som denne...

Efter kaffe og kage samt lidt gaveindkøb, tog vi bilen igennem det UNESCO-fredede område Lavaux med alle dets fantastiske vinmarker. Hvorfor skulle det være så fantastisk tænker du så måske? Kom herned og så skal vi nok vise dig det *host hvis det er godt vejr host*.

Ja, vi har vist lignende billeder før. Der er stadig flot!

Da vi kom til Lausanne tog vi på et kort besøg i det olympiske museums dejlige park, og herefter blev der lejet en vandcykel og cyklet ud på søen. At det så ikke var alle der cyklede lige meget, er jo en helt andet historie…

Man bliver helt inspireret af den olympiske ånd!

Ja ja, så må den yngste arbejde. De andre tager billeder og slapper af - det er klart...

Med næsten samme fart som rustjebanen fra før...

Vi sluttede aftenen med en dejlig middag ved havnen og kørte så ellers mod Yverdon i vores tro Panda.

Slet ikke noget dårligt sted at tilbringe en lørdag aften...

Et sidste blik over Lausanne og søen inden turen gik hjem i bil.

Pandaen i topfart. Bemærk hvor smart Henrik ser ud med Tines solbriller

Til allersidst fik Lars gjort noget han ikke har gjort i flere år – set en film! Altså når Peter Plys, Tintin og lign. klassikere ikke tælles med… Tak for en super weekend Lars – det må vi gøre igen! Måske med flere fra den lille familie…!

Farvel og på gensyn!

Besøg fra DK og weekend i Paris

Som nævnt i sidste indlæg, har vi i forrige weekend haft Bibi fra vores studie på besøg. Vi havde store planer om at vise hende noget storstilet natur – især da vejret i to uger havde været +20 grader og blå himmel. Men Bibi havde så desværre valgt at komme herned i den weekend med det nok dårligste vejr som vi indtil nu har oplevet For lige at illustrere uheldet: +20 grader i de to forgående uger. Dagen før hun kom toppede temperaturen med 27grader i skyggen – vi havde 34grader i solen kl. 7 om morgenen!!! Bibi kom så dagen efter, hvor vejret trods alt stadig var ok med lidt over 20 grader – men kun for 2-3 timer efter hun var kommet. Herefter kom de tunge regnskyer og temperaturen faldt til omkring 13-15grader med regn og skyer hele weekenden… Så der blev desværre ikke mulighed for de store naturoplevelser.

Vi fik dog taget tyren ved hornene og vandrede to gange, hvor den stod på kløfter begge dage. Det er bare noget mere behageligt end en nøgen bjergside med kastevinde, slagregn og dårligt udsyn. Heldigvis blev det ikke så slemt, da vi bevægede os nede under træerne. Foråret var i fuldt flor og naturen nød godt af regnen efter en lang og tør periode. Så på den konto var det da ikke helt skidt

Vi havde en rigtig hyggelig forlænget weekend, og håber hun har lyst til at komme ned igen til sommer eller efteråret og så komme med op i bjergene.

Bibi og Tine i Lausanne - her skinnede solen heldigvis stadig på os

Man kan godt hygge sig, selv om vejret ikke er optimalt

Ja man kan...

Næsten helt tropisk - bare uden trope-temperaturer...

Skyer kan nu godt være flotte - især i kombination med bjerge

Vi var vist weekendens eneste gæster...

Tak for en god weekend Bibi - vi må gøre det igen med sol på

PARIS!

Efter Bibi tog afsted tirsdag aften, satte vi os ind i TGV-toget mod Byernes By fredag morgen. Henrik har kun været der én gang som barn og Tine har aldrig været der. Og med det hurtige TGV tager det kun 4 timer fra vores dør til centrum af Paris. Så derfor var det oplagt at holde vores 4-års dag i denne romantikkens hovedstad. Henrik havde på forhånd lavet en plan over hvad vi skulle se de forskellige dage (fra fredag ved frokost til søndag eftermiddag) og vi blev glade for at se at vejret var bedre i Paris end i Schweiz. Ikke fantastisk, men helt fint til en sightseeing tur, hvor alfa omega vel bare er at undgå regn. Og efter hvad vi hører om vejret i DK, så vil I kigge langt efter 15-18 grader og lette skyer Vi kom let til byen med hurtigtoget og havde fået et glimrende hotel lige ved siden af en station på en central metrolinie.

Naturligvis er det ikke muligt at se alt i Paris på 51 timer, men vi gjorde et godt forsøg. Montmartre, Sacre-Cæur, Louvre, Champs-Elysées, Triumfbuen, Notre Dame, Latinerkvarteret, Saint-Germain, Eiffeltårnet, bådtur på Seinen, La Défense (nye triumfbue, Bastillen samt diverse operaer (ja vi er ved at blive farvet af et bo sammen med en operasangerinde…)

Konklusion: Nous aimons Paris! Der gik vel ikke mere end et par timer fra ankomst til Tine havde købt en t-shirt i bedste new yorker stil med “J’adore Paris”. Som så mange andre har sagt før os, så elsker vi bare Paris. Det er jo en fantastisk by! Vi vender helt klart tilbage i længere tid, så vi også kan nå alle de andre ting – vi ved godt vi kun har snuset til overfladen. Men vi har lyst til mere

Gæt et verdenskendt museum ud fra dets verdenskendte vartegn

Ja fredag aften tog vi på Louvre. Der var endda også gratis indgang, så det gjorde jo ikke noget. Det kan godt være det lyder lidt pensionist-agtigt, men det er nu rigtig hyggeligt at gå på museum om aftenen. Især da størstedelen også var unge – faktisk var der overraskende mange pariser-teenagere der brugte Louvre som en slags kulturel-opvarmningsfest inden fredagsbyturen.

Tine finder ud af hvor stort Louvre egentligt er...

Tine foran Mona-pigen. Ikke til at se her, men der er mange mennesker selv på en fredag aften!

Ikke kun kunsten på væggene der er flot - loftet følger også godt med...

Som kunstelsker kunne Tine godt finde på værre ting at lave end at tage på Louvre igen

Senere på aftenen tog vi et smut ud på Champs-Elysées for at se Triumfbuen. Og minsandten om der ikke også her var gratis indgang til toppen af bygningen. Så vi takkede ja tak til at se Paris fra oven sidst på aftenen.

Ja vi ved jo nok allesammen, hvordan den berømte bue ser ud. Men her er den alligevel

Også en charmerende by set lidt fra oven. Og Eiffeltårnet gav den gas med blinkende lys og kæmpe projektører

Vil andre Splint&Co-kyndige give Henrik ret i, at tårnet har en stor lighed med en robot fra serien???

Lørdag bød dagen bl.a. på rawfood-frokost på hvad der anmeldt til at være en af verdens bedste rawfood-restauranter. Det er nu mere en café end restaurant, men maden og stemningen var i hvert fald fantastisk. Vi fik os en god snak med indehaveren, og det viser sig at de formentlig åbner en restaurant i Lausanne (20min fra os) om et par måneder. De skal være velkomne

Energimad kræves til en energikrævende weekend!

Meeeen der var nu også andet end rawfood på programmet. De franske crêpes skal også testes.

Og de blev de så - igen og igen...

Lørdag aften stod den på Notre Dame-kirken, hvor Paris endnu engang viste sig fra sin gavmilde side og gav en gratis tur til toppen af tårnet. Vi sagde heller ikke nej denne gang…

Henrik på toppen af kirken - og han skulle i hvert fald ikke få nogle gode ideer om at klatre ud over balkonen...

Ja selv en by som Paris må blive lidt kedelig, når man sidder og kigger ud over den for ottehundredende år i træk

På jorden igen, gik turen videre til det fantastiske og meget livlige latinerkvarter. Her er en sjov aften vist nærmest garanteret…

Ikke så mange latinere, men utrolig mange andre mennesker. Vi vender helt klart tilbage!

God stemning og gode drinks - igen: vi vender tilbage.

Søndagen stod på buisness-kvarteret La Défense med den nye triumfbue, på bådtur på Seinen sammen med de andre japanere, og så ellers hjemtur til det beskyede Schweiz. Som det nok er til at fornemme havde vi en fantastisk tur i en fantastisk by og vi kommer helt sikkert igen. Nu er det dog Danmark der står på programmet næste gang. Faktisk allerede imorgen. Vi glæder os til at se forhåbentlig mange af jer!

Den nye triumfbue - den er stor!

Fra den nye bue - pariserne kan noget med lange gader. Der er direkte udsigt til den gamle bue og derfra direkte videre til Louvre. Imponerende.

Vi skulle selvfølgelig også lige hilse på Monsieur Eiffel...

Thumbs up til Paris. Som allerede nævnt, så ses vi igen!

3 byer på 1 dag!

Ja så må vi lige forsøge at komme lidt up-to-date på bloggen – så vi lægger lige weekendens andet indlæg ind.

Som overskriften antyder, havde vi en travl turistdag i lørdags. Den schweiziske pendant til DSB kører et tilbud, hvor man for godt 200kr kan få fri transport i hele landet på tog, bus og både. Det skulle udnyttes! Så Henrik kastede sig over en af sine yndlingsaktiviter; at planlægge tætpakkede dagsture med de typiske turistmål, men også finde de små, lidt skæve ting…

Så lørdag morgen tog vi toget til Zurich og ankom lidt i 10. Her begyndte så godt tre timers sightseeing i en by som virkelig minder meget om København. God stemning, metropol, gamle bygninger og meget vandig – her er intet hav, men floder og en stor sø. Det eneste vi havde imod Zurich på vores korte visit, er sproget – zurich’sk schweizertysk er altså meget langt fra det kønneste sprog i verden. Og det siger nok ikke så lidt, når den udtalelse kommer fra to med et modersmål der vist også ligger meget langt nede på den selvsamme liste. Men byen var super og klart et sted vi gerne vil besøge igen – om ikke andet så bare for madens skyld. Inden turen havde Henrik nemlig fundet ud af at Europas ældste vegetarrestaurant ligger i Zurich – og har ligget der siden 1898! Og rygtet på internettet var at der er en grund til at den har overlevet så længe. Og vi skriver gerne under på, at det var den bedste vegetarrestaurant vi nogensinde har været på! Kæmpestort sted på to etager, super trendy med alle typer af kunder (heraf mange forretningsfolk der bestemt ikke lignede den typiske vegetar) og en gigantisk buffet som var hjertet af restauranten og nok hovedårsagen til stedet stadig fungerer efter 112 år. Der var alt! Og vi spiste alt! Efter et ædeorgie af ikke tidligere set dimensioner, vraltede vi tilbage mod toget og satte kursen mod en af landets mest kendte turiststeder – Luzern. Men først lidt billeder fra Zurich:

Henrik foran en af floderne - I kan nok godt se lidt lighed med København...

Os foran den 37km lange sø...

Vi tog en tur i Pariserhjulet for at få et udkig over byen - ud fra et Tines udtryk skulle man ikke tro hun har bungee-para-faldskærms jumpet

Udsigt over søen fra pariserhjulet

Tine foran Europas ældste vegetarrestaurant - det er ikke sidste gang vi har spist der!

Nej, det er helt sikkert ikke sidste gang

Disse billeder hang på hele restaurantens facade - meget fed selvironi at sætte tungerækkende rovdyr op, der ikke helt er enig i teksten der betyder at "da alle kan lide at spise vegetarisk"

Vi kom, stadig mætte, let til Luzern, som bliver kaldt “Little Miss Popular” i vores meget værdsatte guidebog fra Lonely Planet. Det er en uhyre “schweizisk” by med gamle huse og broer, stor sø og imponerende bjerge. Super hyggelig med rigtig fed, næsten sydlandsk-stemning… Vi fik gået en masse og set de forskellige seværdigheder, men fik selvfølgelig også spist lidt god luzern’sk chokolade – det kan de altså virkelig finde ud af hernede Vi vender helt sikkert tilbage for at tage nogle af de mange vandreture med udsigt over byen og søen.

Tine foran flod og bro - ægte schweizerstil!

En af de to helt gamle overdækkede broer, hvori der er beskrevet den schweiziske historie (se næste billede)

På vist nok ca. 110 "plancher" som denne, er Schweiz oprindelse beskrevet i makrabre vendinger fra 1400-tallet. Skeletter og død på dem alle - sikke et hyggeligt land...

Tine på strandpromenaden...

Operahuset i Luzern - minder det om noget vi kender fra København...?

Herefter tog vi toget til Fribourg, som er en lidt mindre by med ca. 35000 indbyggere. Den er hovedstad i oste- og chokolade regioNEN i Schweiz – Gruyère. Udover dette trækplaster kan byen også prale af at huse verdens eneste tosprogede universitet! Byen er nemlig fuldstændig to-sproget – på vestsiden af floden snakker de fransk, på østsiden tysk…

Ja, de er meget informative i denne by. Turistmindede kan man sige - men vi mangler altså også et skilt på engelsk og spansk...

Vi fik gået rundt i denne stejle by, der nærmest ligger mejslet ind i en stor klippevæg på østsiden, og fik bl.a. set floden og de gamle broer (ja når vi er på tur ser vi kun floder og broer – vi er faktisk lidt af nogle eksperter på dette område ).

Flod og bro - nøøøøj det er actionpacked når Tine og Henrik tager på tur!

Nej, men efter at have kæmpet os op af hvad der føltes som en million trappetrin, fik vi endelig appetit igen efter ædegildet i Zurich. Så vi fandt en hyggelig italiensk restaurant, som virkede til at være et in-sted for det livlige studiemiljø her i byen. Når de nu snakker tysk og fransk, er det meget fint at de mødes på en italiensk restaurant…

Tine kunne høre middagsklokkerne ringe - og det var altså før vi kæmpede os op ad Alpe D'Fribourg...

Ja, de holder sig altså nogle stejle byer hernede...

Men aftenen endte godt på den førnævnte restaurant, hvor Tine til dessert lige fik lyst til den gamle klassiker – Bananasplit. Den kunne hun da saaaaagtens spise…

Ja det var jo en italiensk restaurant, så der skulle jo spises italiensk is. Det er ikke os der laver reglerne...

Okay den banasplit var så større end Tine havde regnet med - så må Henrik træde til...

Bagefter vraltede vi endnu engang ned til toget – eller faktisk ikke ned, men op! Ikke rart når man har lettere overspist! Vi var hjemme igen efter 14 timer på farten, og vi kan virkelig anbefale at lave sådan en tur! Også i Danmark. Vi er da sikre på at vi ville se mange sjove sider af lille Danmark som vi ikke har set før. Så hermed er opfordringen givet videre – hvis altså DSB laver lignende dagsbilletter…

I næste weekend får vi Bibi fra vores studie på besøg. Hun kommer herned fredag formiddag og bliver så helt indtil tirsdag aften. Der er planer om, at Bibi skal overtage Tines job når vi om ca. et års tid flytter tilbage til DK. Så derfor er hun nede for at se lidt nærmere på landet og området. Vi vil gøre vores bedste for at lege rejseguider og vise hende en masse floder og broer – så flytter hun helt sikkert herned med det samme

På træningslejr i Italien

Som tidligere nævnt er vi kommet hjem fra en uges atletik-træningslejr i Toscana i Italien. Det var en tur som blev planlagt af den atletikklub i Lausanne, som Henrik stiller op for og arbejder med. Klubben havde brug for 2 fysioterapeuter og da Henrik jo i forvejen er træner i klubben, var det meget naturligt for os at tage afsted. En uge i Italien, helpension på hotel, 20 grader i skyggen og alt betalt (og lidt til…) lyder jo ikke dårligt! Men det skal da siges, at Henrik har været lidt nervøs for Tines oplevelse af ugen. En atletiktræningslejr er jo nærmest indbegrebet af ferie for Henrik, men det samme kan måske ikke helt siges for træningslejr-rookien Tine. Så vi var begge lidt nervøse for om Tine ville komme til at kede sig. Lad det være sagt med det samme – det var skønne spildte bekymringer!

Vi var næsten 50 atleter der skulle afsted, hvor 5-6 stykker var trænere og resten stort set var 15-20-årige atletikfolk. Et par af trænerne tog afsted i en minibus med alt materiel, mens vi tog tyren ved hornene og satte os ind i den store bus med ca. 40 teenagere… Ja der blevet larmet en del og hormonerne begyndte allerede at komme i omdrejninger. Men turen til middelhavsbyen 30min nord for Pisa gik uden problemer. Turen højdepunkt var da vi kom til Genova (ved Middelhavets nordkyst) og nærmest samtlige atleter råbte at de kunne se hav!!! Råbene blev hurtigt fulgt op af en lille hyldestsang om havet… Nej, de ikke er vant til at se havet i Schweiz…

Os i teenagebussen...

Vi ankom til hotellet og blev indlogeret på et rigtig lækkert værelse. Vi nåede dog ikke at være på hotellet mere end 20min før turens første træning var på programmet! Små 2,5km løbetur senere stod vi på en flot stadion – eller rettere – et stadion med en flot udsigt. Der er nu noget med at træne ved foden af høje bjerge med sne på toppen – når det vel og mærke er varmt nok til at have shorts og t-shirt på…

De fleste af atleterne til den første træning - lidt fælles hygge...

Efter den første træning kom vi tilbage til hotellet og gik ned til stranden som lå 200m fra hotellet. Flot og indbydende så det ud, og Henrik prøvede at overtale Tine om, at vi ikke kan bo ved Middelhavet uden at bade i det. Hun var ikke overtalt, og lød heller ikke som en, der kunne overtales.

Flot, men lige lovlig koldt...

Tilbage på hotellet gik vi igang med middagen, og her skulle stedet virkelig stå sin prøve overfor især Henrik. Vi havde fået at vide det var portionsanrettede retter, hvilket godt kan være problematisk på en træningslejr hvor der skal spises igennem. MEN, MEN, MEN…

5 retter og en buffet senere var Henrik (og Tine) overbevist om, at det her ville blive en god uge… I hvert fald på det kulinariske område. Det var italiensk mad når det er bedst, og det siger ikke så lidt. Vi har aldrig oplevet så god mad på en hotel, og det var altså til alle måltider! Minimum 4 retter til frokost + buffet og 4-5 retter til aftensmad + buffet. Og til både frokost og aftensmad skulle der da lige klemmes en italiensk dessert ind – vi nævner i flæng: Italiensk is, citronfromage, kokossorbet, chokolademousse og tiramisu!!!

Så der var ingen ko på isen – der skulle bare trænes igennem og samtidig socialiseres og opleves. Det blev en super god uge med mange træninger, en masse italiensk mad, solskin, 50 flinke mennesker og en flot tur til Pisa hvor vi skulle se noget kendt, dårligt ingeniørarbejde. Selvsagt nød Henrik ugen i fulde drag, men heldigvis var det også tilfældet for Tine som også kom til at sige, at det måske nok ikke er sidste gang hun har været på atletiktræningslejr!!! Vi har snart været sammen i 4 år, og denne udtalelse er tæt på den største sejr Henrik har fået i vores forhold Men Tine nød turen og det var også rigtig godt at møde nogen flere mennesker og få flere venner hernede. De fleste var som nævnt teenagere, men der var lige 3 atleter som var på vores alder og med hvem vi snakkede rigtig godt med. De skal også til St. Moritz til sommer på træningslejr, hvor vi snakkede om at vi kunne komme forbi på en vandre-weekend eller lignende. Det kunne være rigtig sjovt, og noget vi klart skal kigge nærmere på.

Her kommer lidt billeder fra ugen:

Os i Pise - som man siger på fransk

Det obligatoriske turistbillede!

En af trænerne havde boet to år i Pisa, så hun gav en guidet tur. Den lagde heldigvis vejen forbi byens bedste is-butik

En af de store forskelle mellem Schweiz og Italien - deres biler er sødere

Flot, og lidt koldt. Men på turens sidste aften viste vi lidt vikingeblod

Så gik der et halvt år…

Efter alle de indlæg skrevet af Henrik, må det hellere være mig der tager hul på vores 6 måneders-opdaterings-indlæg

D. 15. marts 2010 havde Henrik og jeg som sagt halvårs jubilæum i det schweiziske, og det fik os til at tænke lidt tilbage på det vi egentlig ønskede med vores tur hertil.

Vi startede ud med et spædt ønske om at prøve at rejse til et andet land efter studiet. Vi vidste ikke helt hvilket land og undersøgte så lidt det hele. Vi kiggede på alt fra New Zealand til Canada, over Irland til Frankrig. Vi landede dog tilsidst på Schweiz af flere grunde, hvoraf de vigtigste nok var sproget, naturen, placeringen tæt på Danmark og det høje fysioterapeutiske niveau.

Det blev her, vi besluttede os for at bo i ca. 1½ år. Langt fra havet, men et stenkast fra bjergene.

Det næste “spæde” ønske var en rimelig bolig tæt på eller i Lausanne, da vi havde gode Google-Earth erfaringer med netop dette område. Boligen blev så fundet i Yverdon-les-Bains som ligger 20 minutter fra Lausanne, tæt på søen Lac Neuchâtel. Her fandt vi meget heldigt en bolig hos en super sød operasangerinde, som udover at lade os bo ret billigt også har været væk ca.  3/4 af tiden (!).

Spæde ønske nummer 3 var et job, eller rettere to faktisk… Allerhelst på to klinikker ikke så langt herfra, på deltid så vi samtidig kunne rejse. Efter et par måneder begyndte vi så at kigge på jobsituationen og pludseligt dumpede der et job ned i skødet på Henrik. Han fik det efter en hurtig samtale på blandet engelsk/fransk/tysk Tine skulle vente lidt længere, men fik i sidste ende også “foræret” et job som hun ved første telefonopringning stort set også havde fået. I det hele taget en proces som føltes meget naturlig og let for os begge. Henrik begyndte således i starten af november 2009 og Tine d. 1 december. Vi er begge stadig meget glade for vores jobs, og at vi ovenikøbet arbejder 3 dage om ugen og har fri de samme dage gør det heller ikke værre

Inden afrejsen var dette faktisk de 3 vigtigste mål vi havde for vores tur, og dem har vi opnået. Vi ville også gerne opnå at tale flydende fransk, men den arbejder vi stadig på, hehe… Selvom det dog er blevet MEGET bedre end i starten, så bliver der stadig arbejdet på det mål hver dag

Et håb vi havde før rejsen var, at vi ville komme til at kende Schweiz og omegn ved at rejse meget rundt på småture, men også lidt forlængede weekender og småferier. Med den føromtalte deltidsuge – som bl.a. indebærer fri hver fredag- har dette heldigvis også været muligt. Vi har således fået besøgt af byer: Lausanne, Neuchâtel, Bern, Sion, Montreux, Leukerbad, Lavey-les-Bains og andre småbyer. Derudover har vi været i Charmonix i Frankrig, er lige kommet hjem fra Toscana igår, og planlægger ture til Milano og Paris her til foråret. Vinteren har rimelig meget stået i skisportens tegn, så de fleste weekender har gået til vores lokale skisted Les Rasses i Jurabjergene, men derudover har vi også stået i Alperne en enkelt gang (Leukerbad) sammen og Henrik har så også været i Les Diablerets. Så det er bestemt også noget der går rigtig godt, og vi føler os virkelig heldige og priviligerede over, at vi har mulighed for det også

Så, so far so good…

I dette indlæg tænkte jeg også at ville lave lidt sammenligninger mellem Schweiz og Danmark – altså udover de meget åbenlyse såsom bjerge kontra fladt, dansk kontra fransk, smørrebrød kontra ost, grisekød kontra varm ost, pølsevogne kontra smeltet ost, osv..

Nationalretten her i landet...

I det følgende kommer således lidt mere raffinerede og subtile kulturforskelle mellem det schweiziske og danske:

Køkultur: Vi starter med en af de mere alvorlige… I Schweiz er folk meget høflige – det er der ikke noget i vejen med- det ser man overalt. Der er mange der holder døre, er overbærende, siger “hav en god dag” osv., men på et punkt glipper den schweiziske mentalitet, og det er når man står ved kassen og skal til at lægge sine varer op! Der er nemlig ikke nogen der lægger den der “deler” op efter sine egne varer – den der lille, aflange dims der symboliserer at man er færdig og at den næste kan lægge sine varer op –  ingen!!! Det resulterer så i, at man kan være usikker på om den foran én i virkeligheden ER færdig eller hvad. Og hvis man så har konstateret at det er vedkommende, så skal man række ind over og besværes med at skubbe lidt til personen og herefter sige “undskyld at jeg skubber” osv.. I det hele taget noget af en grov kulturkløft man dér må krydse, men vi kan nu fortælle at efter 6 måneder har vi lært at leve med det…

Smagsprøver: Vi bliver i supermarkedet. Her i Schweiz er det nemlig også meget normalt med smagsprøver fx om fredagen. En ny småkage, eller en ny slags vin. Men hernede står den på ostelugt fra morgenstunden – de ææææælsker fondue, og er der nogen der ikke ææææælsker fondue, så skal de dælme nok komme til det! Om det så bliver med tvang. Men altså ikke altid det fedeste når man bare gerne vil købe lidt friske grønsager…

Internet: Her fik vi lidt en overraskelse. Vi gik og troede at de fleste vestlige lande var på meget samme niveau mht. hjemmesider og internetinformation. Der tog vi fejl! Firmaer, fitnesscentre, butikker osv. er generelt meget dårligere til at opdatere deres hjemmesider, hvis de overhovedet gør det. Noget der egentlig overraskede os lidt når man tænker på schweizernes ry for effektivitet og teknologi – men det gælder måske kun når det handler om de lidt større ting, som fx at genskabe universet og sådan.

Biograf: Her havde vi ikke lige overvejet at der kunne ligge en forskel mellem de to lande. Men jo, det findes faktisk flere måder at gå i biffen på. På trods af det mindre internetniveau, kan det godt lade sig gøre at bestille billetter over nettet. Så langt så godt. Men sædereservation gør de det ikke i. Om du køber over nettet eller møder op i biffen, så er det ikke muligt at bestille et godt sæde i midten af salen (eller hvor man nu har lyst til at sidde). Der er altså ingen “præmie” for at bestille i god tid. Nej her er det simpelthen de første i køen, der får de bedste pladser!

Banker: Ja, det er vel nok schweizernes mest kendte varemærke. Der er prestige i at have en schweizisk bankkonto, hvorpå alle millionerne kan stå og hygge sig. Selv her i finanskrisen har de schweiziske banker haft det acceptabelt og millionerne strømmer stadig ind – vi mangler forresten stadig takkekortet fra den schweiziske regering om at have overført vores kapital hertil… For et par måneder siden faldt vi så over en gennemgang af bankernes frem- eller tilbagegang i 2009.  Som i Danmark findes der her en håndfuld store og velrenommerede banker – Credit Suisse, UBS og lign. Og som i DK findes der også de lidt mindre banker, som ofte kan konkurrerer med de store pga. højere renter og lign. Det der så overraskede os, da vi læste artiklen om bankernes resultater var vinderen. Nej det var ikke en af de store og nej det var ikke en pendant til Morsø Sparekasse eller lign. Den bank der vinder mest frem og faktisk er ved at nærme sig giganterne er – trompetfanfare – Migros Banken. Nå og hvad så, siger I så måske. Men denne bank har haft en meget eksplosiv udvikling og er klart den schweiziske bank der mest vind i sejlene. Og nu kommer pointen: Migros er et supermarked!!! Det svarer altså lidt til at gå i Bilka eller Kvickly med sine sparepenge og spørge kassedamen, hvor man kan sætte dem ind henne! De har så mange store og sikre banker, men størst fremgang har “Bilka-Banken” – de er skøre de schweizere

"Bilka-Banken"

Nå, men på trods af alle disse “uoverkommelige” kulturkløfter så er vi ved at kunne manøvrere os i de schweiziske farvande, og faktisk føler vi os efterhånden ret godt integrerede. Vi kan så også godt afsløre,  at vi nupper et år mere, når nu det går så godt som det gør

En ny, mere rå livsstil…

Ja, så her kommer dagens andet indlæg forfattet af den unge Rossel. Sikke en aktivitet, sikke en energi, sikke et overskud tænker du måske (og hvis du ikke gør, så følg nu med alligevel:-)). Hvordan kan det dog lade gøre? Forklaringen skal findes i vores nye kostvaner, som faktisk også er en ny livsstil. I kender det måske nok allerede, da bølgen er i fuld gang med at rulle over Danmark. Det vi snakker om er selvfølgelig: RAWFOOD!!!

Mange vil nok mene, at i og med Tine er vegetar og i og med vi kan være lidt ekstreme med at spise hvad vi kalder sundt, så er det måske ikke et kæmpe spring vi har taget. Men det er nu alligevel ret så anderledes og ret så fedt!

Vi fik Rawfood-bogen af Tines mor i julegave sammen med en masse lækre produkter. Herefter flirtede vi lidt med i januar og syntes da egentlig ret godt om det. Det skal dog siges, at Henrik har været lidt skeptisk overfor konceptet – i hvert fald hvis det skulle gøres 100% raw. Derfor valgte vi, i lyset af de gode erfaringer i januar, at indlede en 3-ugers periode, hvor den stod på 100% rawfood og juicing herhjemme, for simpelthen selv at prøve det af.

For lige at forklare kort omkring konceptet og dets principper: Maden er ren vegansk, intet er varmet op over 42grader da teorien er, at der herefter sker et fald i enzym, mineral og vitaminindholdet i maden. Da det er vegansk er alt stort set bygget op omkring grøntsager. Men herudover spiller frugt, nødder og spirede linser også en stor rolle. For at gøre det muligt at spise så mange grøntsager, er juicing et begreb der går hånd i hånd med rawfood. Mere forklaring følger i det nedenstående.

Vi begyndte således vores lille hjemmestrikkede eksperiment d. 13 februar og rørte så intet andet indtil d. 6 marts. Da en del af Henriks lette skepsis gik ud på, om det var foreneligt med meget træning lavede vi kropsmålinger på relevante muskelgrupper samt noterede kropsvægt ved start. Herudover har Henrik sørget for at fortsætte den seriøse træning igennem hele perioden og noteret omhyggeligt ned i sin træningsdagbog. Herefter var vi så klar til at gå igang. Selvfølgelig efter at have brugt mange, mange timer med at læse og vurdere alt det information vi kunne komme i nærheden af. Lige inden vi gik igang havde Tine bl.a. en 2 timer lang Skype-snak med hovedmanden bag rawfood i DK – Søren Wolff.

Og hvordan gik det så: Ja, vi skal ikke lægge skjul på, at vi i disse tre uger mere end én gang har følt os som ægte hippier:-) Der er pokkers svært at undgå når man spirer grønne linser og kikærter i vindueskarmen i et par dage for bagefter at dræne dem og sætte dem lunt og mørkt i ovnen (for den og kogepladerne har vist følt sig seriøst oversete!). Og som om det ikke var nok på hippie-kontoen har vi også groet hvedegræs på køkkenbordet! Vi er nemlig også blevet store fans af at juice. Vi kender jo alle konceptet med at juice, men her er det taget et skridt videre. Selvfølgelig er en hjemmepresset appelsinjuice  godt og sundt, men i de mængder vi ville op i er det ikke tilrådeligt. Så vi har selvfølgelig drukket litervis af grønne juices. Der er blevet juicet salat, bladselleri, ruccola, kål, (rød)beder, ingefær, gulerødder, limes, appelsiner, æbler og sikkert mere endnu. Vi var så heldige at Liz har en saftpresser stående, så det var nemt at komme igang. Og disse juices har været et af de allerstørste hits ved dette koncept. Efter sådan en omgang grøn sundhedsbombe, får man et seriøst skud energi.

Og vi har gennem de tre uger netop mærket en ekstra energi og et større overskud. Vi har begge tabt os lidt, hvilket for Henriks vedkommende ikke var meningen, da han jo har en sport at tage hensyn til. Derfor er han nu begyndt at tilføje æg og måske også lidt kød til menuen. Men derudover har det hele har nu ikke været en dans på roser, for kroppen har jo også brug for en tilvænningsperiode. Den har vi heldigvis forkortet lidt, da vi i flere år har spist råt til morgenmad (smoothie) samt Tines vegetarkost og Henriks næsten ditto har hjulpet os godt på vej. Men der har da været lidt maveproblemer, lidt eksem og bumser og lign. Det har også været lidt svært at organisere nogle gange, da dette jo også kræver tilvænning. Juices kan ikke holde sig i længere tid ad gangen, og skal drikkes med det samme. Der skal også gerne konstant være et lager af spirede linser og kikærter og spændende grøntsager, og det kan være lidt for let at falde for fristelsen og spise for mange nødder og frugt som hurtigt mellemmåltid, hvis man ikke lige har nok til en juice.

Men alt i alt, har det helt klart været en meget positiv oplevelse! Og vi fortsætter helt klart med denne levevis, da den som nævnt jo også er en livsstil. Det tiltaler os som moderne hippier at leve uden at bruge ovn og kogeplader. At leve uden at spise kød, og at leve som energibundter på ren plantemad Vi ved det er specielt, at det ikke er for alle, at der kan komme gode diskussioner ud af det, men det korte af det lange er, at for os giver det mening! Og hvis på nogen måde kan være med til at give et bidrag til at få Danmark væk fra denne meget uheldige levevis med mange overvægtige og mange dødsfald på grund af livsstilsygdomme, ja så vil vi da gøre vores til det

Et af “problemerne” ved disse tre uger har så været, at jo dybere vi kom ind i dette rå univers, jo klogere og mere sundhedshungrende bliver man. Det er en kæmpe retning indenfor næring og livsstil, og i fx USA er det ikke så meget  spørgsmålet om “Nå da, er du på rå?” end det er “Nå, men hvilken gren af rawfood praktiserer du så?”

Hvad der også tiltaler os meget, er at det i Danmark primært er unge kræfter der står bag det. Rigtig mange er sidst i tyverne, har en god kostuddannelse, er humanfysiologer eller har været i udlandet for at uddanne sig videre end det er muligt i Danmark. Så det tegner til at det faktisk er mere hipt end det er hippie

Politikens rawfood artikel fra januar: http://politiken.dk/tjek/tjekmad/tjekmadartikler/article870497.ece

I forhold til juicing erfarede vi hurtigt, at vores saftpresser var seriøst ringe. Så nu har vi taget skridtet fuldt ud og har bestilt et ordentligt dyr af en juicer. Vi glæder os rigtig meget til at få denne, så vi kan komme igang med vores hvedegræs (som vores nuværende juicer ikke kan klare) og få maksimalt udbytte af vores madvarer.

Og netop maksimal udbytte er kodeordet for os med denne livsstil. Det er ikke fordi vi mener, at det er usundt at leve på den mere “normale” vis. Vi mener bare dette er endnu mere sundt, og det er en optimering ift. os selv, vores krop og vores sundhed. Og det netop det, der er humlen for os. Vi vil ikke nøjes, men optimere Og det er lige hvad det her powermad handler om.

Nøj, det var en ordentlig sundhedsomgang og vi håber da ikke vi fremstår som nogen sundhedsapostle der vil prædike et budskab. For det er ikke vores mening. Vi kan bare forstå, at der er ved at komme lidt gære indenfor dette område i Danmark og ville lige fortælle om vores oplevelse med det rå. Der er blandt andet kommet en raw-restaurant i København, som vi regner med besøge fredag morgen når vi ankommer. Efter at være fløjet kl. 6:15 fra Genéve, kan en gang raw bananpandekager, vist ikke være det værste

Link til rawfood-restauranten: http://www.42raw.com/

Nå, men take care tilbage i DK og vi vender nok tilbage meget snart (måske allerede imorgen) med en opdatering og en “konklusion” over hvordan det er at bo i Schweiz kontra Danmark. Imorgen har vi nemlig halv års jubilæum hernede

Powermad nummer 1 - hjemmegroet hvedegræs!

Den ene halvdel af Powerhippierne!

Lyntur til DK og mere Ski&Spa

Så har vi måske stået for ski for sidste gang i år. Vi håber på lige at nå ud en sidste gang i løbet af de næste to uger, men det er ikke sikkert vi når det. Hvorfor så ikke det? I har da ikke travlt dernede, kunne man måske sige.

Men forklaringen ligger i, at vi igår formiddags bestilte to flybilletter til København med afgang allerede på fredag d. 19 og hjemkomst søndag to dage efter. Tine blev nemlig ringet op af bror Thomas, som fortalte at vandet var gået! Ja, så I kan nok gætte, at Tine er blevet faster for første gang! Fødslen skete så her til morgen og det blev en sund lille nevø, som vi nu glæder os rigtig meget til at besøge!

Men inden alt dette, havde vi en travl weekend i sidste uge. Henrik havde slået sig sammen med Seb, og planlagt en miniweekend fra lørdag-søndag, hvor de ville overraske pigerne. Så Tine fik fredag aften besked på at pakke en kuffert med skitøj, badetøj og tøj til en overnatning. Lørdag morgen kl 6, blev hun så jaget ud af sengen og ned i den lynhurtige Fiat Panda. Efter 1time og 45 minutters kørsel var vi ved bestemmelsesstedet Leukerbad som ligger i Alperne, og er Europas største spaby  med 65 thermiske kilder(!), men som så også byder på ganske fremragende skibetingelser. Vejret hjalp os dog ikke, da det var overskyet, koldt og til tider kraftigt snevejr.

Vi mødtes med Seb og Marie-France kl 9, og tog så kabelkabinen op til nogle super fede pister. Seb er nærmest født med ski på (har stået siden han var 3 år, og været instruktør i 10 år), og han ville gerne lære os begge nogle tricks. Så Tine blev hurtigt bombarderet med nye råd og ting hun skulle huske. Hun faldt og faldt, men grinede endnu mere og lærte virkelig meget på utrolig kort tid. Her kunne man virkelig se, hvad man får ud af at have en professionel lærer med når man står på ski. Han fik hende endda ned af en sort pist, som jo er den sværeste kategori, og den var faktisk meget sort, da den var rigtig rigtig stejl (ca. 60% fald). Han fortalte hende det selvfølgelig først bagefter, hvilket nok var meget godt

På vej til stolliften med vind af stormstyrke på toppen - det vidste vi ikke her...

Tine og Marie-France i snevejret - bemærk alle de andre mennesker - nå nej:-)

Henrik fik også nogle gode tips med på vejen, da han, som Seb sagde, stod på old-school manér. Jeg var ikke klar over, at min teknik var 10 år gammel og dermed forældet,  men han fik så sandelig smidt nogle nye ting på banen og det virkede rigtig godt. Vi håber vi lige kan nå at afprøve vores nye teknikker igen i denne sæson.

Efter 4 timers ski, kørte vi ned på det i forvejen bookede hotel, som var et typisk gammelt schweizerhotel i en skiby. Super hyggeligt og med meget atmosfære -og ingen “luksus”. Vi fandt badetøjet frem, og gik ned i et af de bedste spacentre i byen. Her lå vi så udenfor i de varme vand i 2 timer med fantastisk udsigt udover alperne og dalen, hvorefter vi var fuldstændig og helt og aldeles udmattede. Ja det lyder måske ikke hårdt, men vi kan godt skrive under på at man er træt efter sådan en omgang. Men skønt var det – skiløb efterfulgt af spa er altså en god opfindelse

De tre af os foran det 5-stjernede spasted - dampen til højre var hvor vi lå de næste to timer.

Udsigten fra spa'en - aaaahhhhh

Tine i Leukerbad

Om aftenen spiste vi middag på hotellet og gik så i seng kl 21… Vi var alle 4 fuldstændig færdige…

Dagen efter var det selvfølgelig fuldstændigt skyfrit, da vi ikke skulle ud og stå på ski (!?). Men i stedet valgte vi at køre en lidt forlænget tur hjem over en by der hedder Sion (som flere gange har været runner-up til at være vært for Vinter-OL) og fik gået os en god tur i den meget gamle by. Den har nogle sjove meget stejle høje, hvorpå der ligger slotte og borge fra 1200-1400 tallet. Vi var oppe ved den ene, og vi forstår godt de stadig ligger der, for evt. belejrere må da have været fuldstændig udmattede, hvis de prøvede at indtage disse borge – fy for pokker det var stejlt!

Tine på vej til toppen af borgen

Der er stejlt - dum idé at gøre dette dagen efter ski...

Alt i alt en super weekend – ski, spa og hygge!

I løbet af ugen, har vi så fået vinteren igen. Nogen er måske klar over, at vi havde fundet forårsjakkerne frem i slutningen af februar med temperaturer omkring 15grader! Det var en snyder! De schweiziske årstider er ikke ligesom vores – de ligger i hvert ikke i samme periode. Vinteren starter først 21. december og slutter først 21. marts. Og det må vi give dem ret i – den er ikke slut endnu! Fra mandag-onsdag havde vi de koldeste dage i denne vinter, hvor termometeret viste -15 om natten og med en gletsjervind der gav en chillfaktor omkring -30-35!!! Det blæste så meget at vores ellers fredelige søer havde store bølger, som medførte at tre både sank pga. vægten fra vandet der blev til is! Det er første gang siden 1971 at det har været så slemt. Vi ved ikke helt om vi skal føle os priviligerede over at opleve det, eller føle os godt og grundigt snydt af naturen. Vi har nu nok valgt det første, da det efterfølgende har været utroligt flot at være nede ved søen og se naturlige isskulpture. Det har været så specielt, at det fik sin egen nyhed på tv2′s (den danske kanal) hjemmeside. Her kan I se billeder fra de to søer i området – Geneve søen og Neuchatel-søen, hvor vi bor 5 minutter fra sidstnævnte. Billederne fra den sø er taget lige nede ved vores strand

http://vejret.tv2.dk/article.php/id-29189300.html

Billeder som vi selv har taget – et par dage efter stormen

Brrrrrr

En kølig bænk…

Lige til at brække en ankel på

Vinterbadning anyone?

ØV - man må så desværre ikke bade. De er godt nok ikke vikinger hernede...

Som sammenligningsgrundlag får I lige et billede fra d. 21 februar taget 100m fra de ovenstående…

Ahhh forår - troede han...

Nu er naturen stille og roligt ved at indfinde sig med at komme i forårshumør og de sidste par dage har været flotte – solrige og vindstille. Meget rart at kunne se foråret være på vej – og denne gang skulle den være god nok! Vi glæder os dog meget til at komme til DK i næste weekend.

Og hold nu fast – der kommer nok endnu et indlæg senere idag!!! Ja to indlæg på en dag – der sker noget hernede i Schweizerland… Vi vil nemlig lige fortælle lidt om hvordan vores hverdag har set ud siden jul. Ja det lyder måske lidt kedeligt og kryptisk, men vi kan sige så meget at I senere idag får sandheden – råt for usødet. Så er det vist ikke kryptisk længere – eller hvad

At gå på raketter!

Hmm, ja det var en lidt speciel titel men man skal jo skrive noget der fanger, ik’ Mere om det senere…

Nå, men siden Henrik skrev så er der sket lidt som da skal blogges…

Sidste fredag synes Henrik at han skulle vise sig fra sin galante, betænksomme og “gode kæreste”-side Så han fortalte mig torsdag aften at jeg skulle pakke en kuffert til fredag hvori der skulle være skitøj, badetøj og almindeligt tøj i. Så det gjorde jeg da og var fredag morgen klar til at tage afsted iført skitøj. Henrik havde lejet en bil til lejligheden (pandaen selvfølgelig) og så kørte vi ellers ud mod alperne. Vi kørte hen til et sted der hedder Les Mosses som skulle være ideelt for nybegyndere. Jeg havde dog ikke lige fået skruet skibenene på, så det blev til en lidt kortere tur end forventet, men det var heldigvis ikke den eneste udflugt vi skulle på den dag… Nej, for badetøjet skulle jo også bruges! Så efter en meget kort tur til Les Mosses kørte pandaen mod et af de bedste thermiske bade i Schweiz – ahh, det kunne jeg bedre finde ud af …

Selve badestedet var rimelig stort og indeholdt bl.a. udendørs svømmepøl (varm!), en masse forskellige saunaer, (bl.a tyrkisk, finsk og infrarød) afslapningsområder med musik- og lysterapi, specielle fodbade og mulighed for massage/behandlinger. Det var al sammen super lækkert, og det var især fedt at prøve at svømme udendørs i dampende varmt vand mens det småregnede. I den udendørs svømmepøl var der også områder med boblebade hvor man kunne lægge sig og få masseret ryggen, ahhh…. Og en ekstra lækker detalje var, at stedet lå lige ved siden af bjergene, så man havde god udsigt når man padlede rundt udenfor. i det hele taget et rigtig lækkert sted, og helt sikkert noget der skal gentages!

Efter det, var klokken ca. blevet 15 og der var jo meget af dagen tilbage. Vi kørte derfor til Montreux for at se byen. Montreux er en flot by der ligger på nordøst siden af Genève søen, og som har ry for at være lidt mondæn, men hyggelig. Derfor er der vist nok også en del kendisser der bor der. Bl.a. Freddie Mercury var virkelig glad for byen – og han står der da også endnu:

"If you want to find peace, go to Montreux" - Freddie Mercury.

Og der var også noget om snakken, Montreaux er helt sikkert en lækker by, som kunne være super at besøge til forår/sommer igen (når det ikke regner!).

Efter Montreaux kørte vi hjem efter en hyggelig, forkælelses dag

Dagen efter, lørdag, skulle vi så ud og gå på “raketter” – og nej vi har selvfølgelig ikke haft uansvarlig omgang med fyrværkeri, men derimod gået tur i bjergene med snesko på, som på fransk hedder “Raquettes”…..get it

De ser således ud:

Tine på raketter foran panda'en

En meget fiks anordning, hvor man sætter sine egne vandresko fast på raketten men med hælen løs. Dette gør det væsentligt lettere at vandre i sne, da man ikke synker så meget ned og derfor kan gå på ny sne. Det er generelt hårdere end at gå almindelitgt, men også rigtig lækkert at få set bjergene på denne måde – helt klart også noget der skal gentages! Lidt billeder fra turen:

Os på toppen af bjerget

Henrik på vej ned igennem ny sne

En rigtig dejlig aktiv weekend i det hele taget!

Så er vi efterhånden kommet til dagen igår som også bød på snesjov! Jeg havde nemlig endelig fået skibenene på, så afsted vi tog til Les Rasses, som jo er “vores” skisted en halv time herfra (jurabjerge). Vejret var rigtig fint men en smule varmt. Vi var oppe på omkring 12-15 grader i solen hvilket betød, at hen ad dagen blev sneen til noget der lignede softice og bestemt ikke nemt at stå i! Heldigvis var vi taget tidligt afsted, og fik da stået i 3 timer uafbrudt inden softicen for alvor tog form… Det var selvfølgelig også dejligt at det var så varmt, og det var rigtig fedt  med helt klart vejr – et par billeder fra igår:

Tine foran dalen med vores by i bunden

Her for enden af søen ligger vores by med alperne i baggrunden

Som det ser ud gennem skibriller...

Indlægget her skal slutte med nogle billeder fra i går aftes hvor der var karneval. Hele byen holder nemlig “vinteren-er-slut-foråret-kommer-snart”-fest i denne weekend, og der er således både tivoli og optog i gaderne. Rigtig mange mennesker var troppet op og fulgte optoget rundt i midtbyen. Super hyggeligt, især fordi der var nogle der gik og uddelte fakler, som man så stod og tændte i fælleskab – ild er nu så hyggeligt Og med den sætning vil jeg sige á bientôt, vi ses snart

Fakkeltænding foran slottet

Fakkelgang

Tine mellem faklerne

Mange flotte kostumer - blandt andet flagermusemanden til venstre

Der var 5-6 forskellige "bands" som var klædt ud i mærkeligt tøj. Men musikken var god!

Teenage-tivoli...

3 tosser på ski

Så er vi tilbage igen. Efter at have haft en del éndagsture på ski i januar, blev det d. 29 januar alvor for Henrik, der fik besøg af to gode venner fra DK, nemlig Kristian og Jeff. De kom let herned med flyet om fredagen, og overnattede så hos os til lørdag. Henrik hentede dem på stationen og måtte hjælpe dem med at bære en del af bagagen, da Kristian var ved at gå kold… Men udover skitøj og skistøvler havde de også medbragt en ganske særlig skat – xbox 360. Når nu tre drenge skal på skiferie, er en sådan spillemaskine ikke noget ringe bud på topunderholdning.

MEN, de havde ikke helt koordineret det ordentligt tilbage i DK, så Jeff havde taget selve xbox’en med, mens Kristian stod for kabler. Så langt så godt, men Kristians kabler var til en nyere xbox, som så rent faktisk fysisk ikke passede til Jeff’s… Så var gode råd godt nok dyre lige pludselig! Men Jeff viste koldblodigt overblik og fandt sin indre håndværker/tekniker/pyroman side frem. Med lidt teknisk snilde (og ild) lykkedes det at få xbox’en til at virke, hvilket reddede skiferien fra en meget meget hård start.

Jeff med et lettere pyroman-agtigt-smil på læben. Bemærk udstyret til højre for xbox'en - en ægte håndværker...

Herefter blev gik første aften med… ja rigtig gættet… xbox

Og her sad tre unge mænd så hele fredag aften - herligt!

Bemærk koncentrationen der lyser ud af især Kristian. En ekspert på sit felt...

Og Henrik må indse at overfor dyb koncentration (og ca. 10 års erfaring i det ædle fodboldsspil PRO) kæmper man let forgæves

Lørdag morgen lejede vi en bil, den famøse Fiat Panda i modefarven orange, som skulle køre os til Les Diablerets som var skiferiens base. Panda’en er en af Fiats allerstørste modeller med utroligt meget plads, så der var i hvert fald ingen der kunne klage over at sidde ubekvemt.

Tine foran Panda'en ved en tidligere lejlighed - ja pengene sidder løst hernede i skatteparadiset, når vi gentagne gange kan leje en sådan luksusbil!

Kristian i luksusbilen over dem alle - han sad fantastisk! En skam turen kun tager godt en time...

Vi ankom let til Diablerets, hvor vi hurtigt fik lejlighedsnøgler, lejeski og kort tid efter var vi i lejligheden. Jeg havde fundet den på internettet, og det må siges at være heldigt ramt. Rigtig stor (+55m2), opvaskemaskine (vigtigt for tre gutter) og altan med god udsigt, hvorfra der let kunne siddes og nyde en kold øl når vejret var til det.

Ikke helt skidt...

Allerede fra første dag stod det klart, at der var noget mærkeligt på færde som vi aldrig havde oplevet før. Her var ingen mennesker – hver morgen stod vi ved liften omkring kl. 9 og det var kun os. På en uge var den største liftkø vi oplevede på 1 minut (og det var på sidstedagen, hvor ferien var begyndt for schweizerne og dermed også højsæsonen). Det bedste eksempel på de manglende mennesker er næsten her:

Os tre og en chauffør i kabineliften på vej op til glestjeren i 3000 meters højde. Der var plads til 125 mennesker...

Og da sneen var absolut i top, var der virkelig ikke noget at klage over. Der er nu ikke noget som at være de første på lækker skipist med nyfalden og nypræpareret sne…

Joooh, det kunne være værre

I løbet af ugen blev der kørt rigtig mange kilometer både på de normale pister, men også på offpisten. Jeff, der er en ganske habil skiløber, fik flere gange udfordret Kristian og mig med nogle sjove ture hvor vi i hvert fald fik lært noget ny teknik. Slet ikke dårligt.

Kristian nede og inspicere snedybden efter Jeff havde fået os ud i en gang offpiste... Onde tunger vil måske påstå, at jeg også tog et fald eller to. Men det er løgn - der findes i hvert fald ingen beviser

En anden ting ved Diablerets, som jeg har lært og er glad for at jeg har lært før jeg lokkede Tine med herop, er at det ikke er for nybegyndere. Der er generelt flest røde og sorte pister, og de er også ganske stejle. Som her på gletsjeren, hvor der var en 10km lang sort piste – som dog ikke så sådan ud over det hele.

Det er altid svært at se hvor stejlt noget er på billeder, men Kristian er altså over 1.90m høj og har ikke korte ben...

Når man er på skiferie er det ikke nogen svær opgave at finde en flot udsigt, så der kommer lige et par enkelte billeder her.

Flot udsigt på toppen af det ene område - bag kanten gemmer der sig en led pukkelpist. Hvis der var taget et billede 5-10 minutter senere, var jeg måske lidt mere hvid...

Åhh alle de mennesker... Det var jo slet ikke til at komme til

Skyer på vej...

Her sluttede skiferien, og det var en super tur. Det var en rigtig drengerøvstur med øldrikning på sofaen efter hver dag på ski, cola og chokolade i lange baner, xbox og computerspilning, sportsgloning i fjerneren, gourmetmad i form af spaghetti/pasta/penne med kødsovs 5 dage på en uge og opdagelsen af det fantastiske franske tv-program Le Juste Prix. Jeg er ikke sikker på, om programmets genialitet vil komme til sin ret når det ses over nettet, men vi arbejder på en dansk version med Bubber og Sidney Lee i værtrollerne, samt værtinder som Mascha Vang og lign!

Link til herlighederne: http://www.youtube.com/watch?v=7ClQVCH0Gbk

Eneste fejl var at turen bedste styrt allerede kom på førstedagen og ikke blev set af andre end Kristian selv. Efter sigende skulle han ufrivilligt være vendt rundt på pisten og begyndt at køre baglæns ned. Inden han fik styr på sagerne, forsvandt sneen pludselig under ham og han forlod pisten og kørte ind i skoven – baglæns! Her fik han lagt sig godt og grundigt ned inden han ramte ind i et træ, hvilket jo er meget heldigt da det måske havde taget lidt af det af sjove, hvis han havde brækket noget på dag 1…

Da jeg ikke kunne give et billede af Kristians styrt, der fik førstepræmien på turen, må jeg give jer en anden præmie – et førsteklasses råd. Faktisk et ægte schweizerråd.

Hader du også bare at skære løg? Aktiviteten der kan få selv store og stærke mænd til at græde. De tider er forbi! Med skibrille-løgskæreren kan du nu undgå tårer OG samtidig se hammer smart ud!

Lørdag eftermiddag gik turen tilbage til Yverdon, hvor Tine ventede os. Vi tog ud på vores lokale creperie og spiste gode pandekager, og på vejen hjem opdagede vi en bar, vi ikke kendte. Udover at være ganske stor og virke trendy havde de også 4 billardborde på 1.salen. Her fik vi spillet et par timer, og startede meget fint ud med at “schweizerne” slog danskerne – lettere overraskende måske, men ikke desto mindre sandt! For at runde indlægget af med stil, får I lige et billede af tre brillante teknikere – sådan skal det gøres Tak til Tine for at have modet til at stille sig mere eller mindre lige midt i skudlinien! Det burde være årets foto.

Oh hvilken teknik der her udvises. Det ses tydeligt at de tre specialister har brugt mange timer på en snookerbar midt i det mørkeste Nørrebro

Tak til Kristian og Jeff for en super fed ferie!

Tilbage i Schweiz – nu med en lille ski på!

Selv om det er 2 uger siden vi kom tilbage til Schweiz, har vi ikke fået opdateret bloggen endnu- pinligt pinligt…

Men bedre sent end aldrig. Derfor: GODT NYTÅR ALLESAMMEN

Vi havde en rigtig god tur til DK, hvor vi var heldige at komme til uden nævneværdige forsinkelser. I Geneve lufthavn var Københavnerflyet et af de eneste uden store forsinkelser eller aflysninger. Så vi følte os vældig heldige over at nå frem uden problemer.

Vi havde 12 rigtig gode dage i Danmark og havde en god jul og hvad der ellers hører sig til af mavepiner og snemænd

Nu er vi jo så kommet godt tilbage til Schweiz, som tog imod os med en lufthavnsstrejke der betød at vi skulle vente længere på vores bagage end flyveturen varede (2timer). Det var ikke det store problem for os, men det må ikke være sjovt at være en småbørnsfamilie på tur eller at skulle på skitur og nå sit tog/bus.

Bagagestrejke i Geneve. Godt vi ikke var på vej på skiferie, som mange tusind andre

3. januar havde roomie Liz sørget for VIP-billetter (også kaldet fribilletter) til operaen i Lausanne. Hun har arbejdet hårdt hele december på denne operette, så vi ville rigtig gerne ind og se hvad det var hun gik og lavede. Det var en såkaldt sjov opera, som spilles hvert år til jul i Lausanne. Det var nok også en god og blid start på operaverdenen for os. Mystiske kostumer (alle havde blomster eller kaktusser på hovedet), skør handling og godt skuespil, gjorde det til en sjov oplevelser. Bagefter var vi ude med Liz og hendes kæreste som havde den mandlige hovedrolle. Her fandt vi så ud af, at der er en opera stilart der hedder barok, som han praktiserer. Her må lige bringes en officiel undskyldning til Hugo, da vi vist nok kom til at sige til ham “at der ikke findes noget der hedder barok i opera, det er en kunstart. Du må vist huske forkert, om hvad din kusine laver” Ups, sorry Hugo… Men det var en rigtig hyggelig aften, og operasangere er altså nogen sjove typer der bare bryder ud i sang, hvis man giver dem den mindste mulighed for det (!).

Operette i Lausanne

Den schweiziske nationalret - ostefondue - som Liz' kæreste Emiliano lavede til os. Kartofler dyppet i ost - de schweizere er nu ikke helt dumme

I løbet af den første uge stod den, udover arbejde, på indkøb af det sidste skitøj. Vi fik en del til jul, men manglede lige det sidste. Vores lokale sted i Jura-bjergene er nemlig åbnet nu, så det skulle gå stærkt. Henrik har ikke stået på ski i 6 år, og havde VIRKELIG abstinenser. Så derfor var vi nødt til at stå i først mulige weekend Og da dette blogindlæg har ladet vente på sig, har vi nu allerede nået at stå på ski to gange! To lørdage i træk har vi været at finde på pisterne. Hver lørdag morgen har vi taget ski og støvler på nakken og taget toget op i bjergene. Det tager 1 times tid, så det er ikke den store udflugt. Tine har ikke stået på ski i 13 år, så hun må betegnes som ny i sporten. Men hun klarede sig rigtig fint! En smule nervøs og lettere rædselsslagen den første times tid, og var tæt på at forbande de latterlige pinde som var sat fast til hendes fødder, langt væk, men alt i alt glad for det!

Første gang vi var afsted, var der kun 2 lifter ud af 9, der var åbne. Det betød der kun var 2 pister at vælge imellem.Tine klarede sig godt, men var lidt nervøs for næste gang, hvor der ville være flere pister åbne og hun måske derfor blev kastet ud i noget sværere. Dette varede kun lige indtil vi opdagede, at den pist vi stod mest på i den tro at den var blå, faktisk var sort og dermed i den sværeste kategori! (farvekoder på skipister, er grøn, blå, rød, sort med sidstnævnte som den sværeste) Så lige pludselig var Tine helt klar på at stå på ski snart igen.

Så det fik hun lov til igen igår! Siden sidste lørdag, var alt nu åbnet. Vi (i særdeleshed Tine) havde udset os en lang blå pist, som på papiret så rigtig god ud. Og den var virkelig helt perfekt! Den var ca. 5km lang og startede lidt stejlt og smalt over trægrænsen, men størstedelen af den fortsatte på en ikke særlig stejl rute, som bugtede sig ned mellem grantræerne. Rigtig hyggeligt og flot, og et perfekt sted for at træne ski-teknik, da der heller ikke var særlig mange mennesker. Tine blev virkelig meget bedre og på et tidspunkt fik hun mod på en udfordring. Så vi tog op på en rød piste, som viste sig at være virkelig stejl de første par hundrede meter… Selv samme 100 meter resulterede da også  i en mindre “off-piste hændelse” involverende Tine.

På vej ned af pisten mister Tine rimelig hurtigt kontrollen og suser rædselslagen direkte forbi Henrik som står og venter på hende et lille stykke længere nede at pisten. Med farten hurtigt stigende, råber Henrik hjælpsomt “DREJ”, da det er den eneste måde at bremse på når “ploven” ikke længere kan gøre det, og fordi der er 20 meters god pist til venstre for Tine til at gøre det på. “Nårja!” tænker Tine så, men vælger istedet for den gode brede venstrepist, at tage turen direkte til højre ind i off-pisten… Resultatet:

I "farens stund", ræsonnerede Tine utroligt hurtigt, og i stedet for at dreje til venstre og falde på den hårde pist, var det da meget smartere at dreje ind i den bløde offpiste sne og falde dér. For falde det skulle man jo...

Efter et veloverstået latteranfald ((Tine skriver: og det er forresten RET svært at komme op fra en halv meter off-piste når maven hopper og tårerne triller), fik hun kæmpet sig ned af pisten og videre til den sikre blå!

Herudover havde vi nu begge en super dag, og Tine var rigtig glad for det. Hun er klar på at tage afsted på tirsdag igen, og det er Henrik overraskende nok, også

I modsætning til sidste gang på ski, var vejret igår ganske forrygende. Vi oplevede et meget kendt fænomen på disse kanter, som hedder “Skyhavet”. Vores by Yverdon, ligger i en stor dal mellem Jurabjergene og Alperne, og netop denne dal er kendt for altid er være overskyet i løbet af vinteren (gæt om vi vidste det, inden vi flyttede herned ). Men når man så bevæger sig op i bjergene er det muligt at komme over skyerne og se ud over dalen. Og det var simpelthen så flot! Super fed fornemmelse at suse ned af pisterne samtidig med at kigge ud over skyerne der ligger som en oprørt hav mellem os og Alperne. Vi har sat et par billeder ind, så I kan få en lille fornemmelse af fænomenet.

"Skyhavet" mellem Alperne og os i Jurabjergene

Herunder skyerne et sted, ligger vores by Yverdon. Det er den som nævnt kendt for at gøre hele vinteren. Det passer naturligvis ikke, men efter 1½ måneds vinter kan vi nu godt se hvorfor den har fået sit tilnavn "Skybyen"...

Kanten af "havet"

Tine på vej ned af den stejle pist - efter sin maveplasker!

Henrik i godt humør - det er der sikkerhed for med ski på fødderne.

Ja, det var så en “kort” opsummering af det skete siden sidste opdatering på bloggen. Forresten har vi også været til middag hos Tines chefer, som er et ægtepar med 3 børn der bor tæt på vores by. Her blev vi introduceret for deres tradition d. 6 januar – Hellig Tre Konger. De kender ikke risalamande hernede, men dette er det nærmeste vi kommer. Til dessert serveres en kage, hvori der er gemt en lille figur. Den der finder figuren, får en krone på hovedet. I vores tilfælde havde de dog ikke en krone til “vinderen”:

Henrik vandt den tvivlsomme ære...

Vi håber ikke I er sneet inde i DK. Her har idag været +10 grader, så vi skal nok klare os… Vi vil gøre vores bedste for at holde bloggen opdateret igen her i 2010!